Den 1. februar er deadline for indsendelse af dokumentation for din tv-medvirken i 2024.
Rigtig mange af jer har allerede indsendt dokumentation for jeres tv-medvirken i 2024, og det er vi rigtig glade for! Det er virkelig positivt, at så mange af jer har fokus på at indberette jeres tv-optrædener til os med det samme. Tusind tak for det!
Skulle der alligevel være noget, du ikke har fået indberettet til os, gør vi opmærksom på, at deadline – som altid – er 1. februar. Så tjek gerne, om du mangler at indberette noget, og send det til enten Susanne Lyngaa (sl@performex.dk) eller Julie Borgwardt-Stampe (julie@performex.dk). Vi skal bruge information om tv-udsendelsen (titel, dato for udsendelse) og om dig (navn, cpr.nr. og mail) samt dokumentation for opgaven i form af din kontrakt. Hvis du ikke har en kontrakt, så kan du bruge vores tro og love erklæring – se mere her.
NB: Der er en del kapelmestre og tillidsmænd for orkestre, kor og ensembler, der indberetter samlet for orkestret/koret/ensemblets tv-optrædener, men husk også selv at indberette, hvis du har medvirket i noget udover dit engagement i orkestret/koret/ensemblet.
Har du spørgsmål, så kontakt os endelig!